Tynde omeletter med ingefærkrydret fyld

1time(r) Ingredienser til 6 personer
  • 25 g Lurpak smør
  • 500 g kyllingefileter i ½ cm tynde strimler
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 1 tsk groft salt
  • friskkværnet peber

Omeletter - 6 stk.

  • 8 store æg
  • 0,75 dl piskefløde 38%
  • 0,75 dl vand
  • 3/4 tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 60 g Lurpak smør
  • 1 agurker i tynde stave
  • 3 milde, røde chilipebre i tynde strimler
  • 1 dl friske korianderblade
Tynde omeletter med ingefærkrydret fyld

Tilberedning

Lad smør blive gylden i en pande. Steg kød ved kraftig varme i ca. 3 min. - rør af og til. Vend kødet med ingefær, salt og peber. Smag til.

Omeletter

Pisk æg, fløde, vand, salt og peber sammen. Del smørret i 6 portioner og lad en portion smelte ved kraftig varme i en pande (ca. 21 cm i diameter), men uden at det bruner. Kom ca. 1 dl af æggeblandingen i panden og steg omeletten ved jævn varme i ca. 2 min. - den skal kun steges på én side. Lad omeletten glide af panden over på en stor tallerken - det er nemmest, hvis man smører kanten af panden med lidt smør. Steg resten af omeletterne på samme måde. Fyld dem efterhånden som de bliver færdige.

Rul hver omelet om ca. 25 g stegt kyllingekød, 25 g agurkestave, lidt strimlet chili og lidt korianderblade. Pak omeletterne ind i smørrebrøds- eller bagepapir og læg dem i køleskabet. Skær de kolde omeletter midt over og server dem i papiret.

Tip

Omeletterne kan tilberedes 2-3 timer før de skal spises.

Vis alle opskrifter