TSOUREKI

4time(r) Ingredienser til 2 personer

DEJ:

  • 250ml sødmælk, lunken
  • 12g tørgær med en tsk. sukker eller 50g frisk gær
  • 250g Lurpak® Usaltet Smør, koldt og i tern​
  • 850g hvedemel, tipo 00
  • 200g sukker
  • 1 appelsin, revet skal​
  • 10g mahlepi
  • 5g revet mastic​
  • 10g groft salt
  • 4 mellemstore æg fra fritgående høns

TOPPING:

  • 1 mellemstort æg fra fritgående høns​
  • Mandelflager til topping

 

Tsoureki recipe

Tilberedning

  1. Bland 50ml mælk med tørgær og en tsk. sukker eller frisk gær. Bruger du frisk gær, kan du undvære sukker. Lad hvile i 15 minutter.

  2. I mellemtiden; tilføj smør i tern til mel ved at gnide smørret ind i melet med hænderne indtil det føles som brødkrummer. Tilføj sukker, skal fra appelsin, mahlepi, mastic og salt og fold det let.

    (NB! Mahlepi og mastic kan være svært at finde i danske butikker, men kan findes online.)

  3. Bland de piskede æg med resten af den lunkne mælk, hæld mælke- og æggeblandingen i mel- og smørblandingen og ælt det hele til en ensartet dej.

  4. Lad dejen hæve 2-3 timer til den har fået dobbelt størrelse.

  5. Drys lidt mel på køkkenbordet, tag dejen og del den i 6 lige store boller på ca. 260g. Rul hver bolle til en pølse-lignende form. Tag 3 dele og flet dem sammen, start på midten og flet ud mod begge sider. Gentag med de resterende boller så du har 2 flettede brød. Placer hver tsoureki i en bageform beklædt med bagpapir.

  6. Lad hvile et varmt sted i ca. 1 time.

  7. Pensl med pisket æg 2 gange og drys mandelflager ovenpå. Bag ved 200C/180C varmloftsovn i ca. 25 minutter. Når brødet er bagt færdigt, lad det køle på en rist før du serverer det.


TIPS

  1. Brug altid koldt smør, så du kan smuldre det ind i dejen med dine fingre.
  2. For at få en jævn fletning, start da fra midten og flet ud ad.
  3. Lad brødet hvile på en rist i mindst 20 minutter før du skærer det i skiver, da brødet efterbager en smule.

 

Vis alle opskrifter