Stegt lammekølle

1time(r) 55minutter Ingredienser til 6-8 personer

Lammekølle

  • 4 store grofthakkede fed hvidløg
  • 3 kviste rosmarin, bladene heraf
  • 10-15 ansjoser
  • salt og friskkværnet peber
  • 100 g blødt Lurpak® smør
  • 1 lammekølle (ca. 2,5 kg)

Smørsauce

  • 50 g koldt Lurpak® smør
  • 1½ dl hvidvin
  • 500 g radiser, halveret hvis de er store
  • 300 g ærter
  • 2 dl grofthakket mynteblade
Stegt lammekølle

Tilberedning

Lammekølle

Tag lammekøllen ud af køleskabet ½ time før tilberedning og læg den i en bradepande. Forvarm ovnen til 225°C – varmluft.

Stød i en morter hvidløg, rosmarin og ansjoser sammen til en pasta (eller hak det meget fint med en kniv). Rør pastaen sammen med smør og smag til med salt og peber. Gnid lammekøllen godt ind i kryddersmørret og brun den midt i ovnen i 20 min. Sænk temperaturen til 160°C og steg videre i 60-75 min. Brug evt. et stegetermometer – kødet er rosastegt ved 70°C.  Hæld et par gange undervejs stegesky fra bunden af fadet over lammekøllen.

Smørsauce

Smelt imens det kolde smør på en varm stegepande, men uden at det bruner. Tilsæt hvidvin, radiser og ærter og varm blandingen igennem. Hæld smørsaucen med grøntsagerne over lammekøllen 15 min. før den er færdig.

Tag lammekøllen ud af ovnen, dæk den til og lad den hvile i 20 minutter. Kom myntebladene på lammekøllen og server.

Vis alle opskrifter