- 40 g blødt Lurpak® Usaltet smør og lidt ekstra til fadet
- 20 g hakkede estragonblade
- 8 grofthakkede halvtørrede tomater
- 25 g friskrevet parmesanost
- 1 stort fed finthakket hvidløg
- 4 kyllingebryster uden skind
- 8 skiver parmaskinke
- 1 stort rødløg i tynde skiver
- 4 tomater i skiver
- Lidt smeltet Lurpak® Usaltet smør
- 150 g mascarpone eller cremefraiche
- 1 1/2 tsk. dijonsennep
Ovnbagt kylling med estragon og tomat
Ingredienser
45minutter Ingredienser til 4 personer
Tilberedning
Forvarm ovnen til 200˚ C/180˚ C varmluft.
Rør Lurpak® Usaltet smør med det meste af estragonen (gem en spiseskefuld), halvtørrede tomater, parmesanost og hvidløg, og smag til med krydderier.
Fjern inderfiletten fra kyllingebrysterne, og læg dem til side. Skær en lomme med en bredde på ca. fem centimeter i den tykkeste del af kyllingebrystet. Fordel derefter smørret i lommerne, og læg inderfiletten hen over for at lukke smørret inde.
Læg to skiver parmaskinke på skærebrættet, så de netop overlapper hinanden. Læg et kyllingebryst midt på parmaskinken med den flade side af brystet mod det sted, hvor skinkeskiverne overlapper hinanden, og pak kyllingebrystet ind i skinken. Gentag for alle kyllingebrysterne.
Smør et ovnfast fad, læg tomater og løg i bunden af fadet, og læg kyllingebrysterne ovenpå. Pensl med lidt smeltet Lurpak® Usaltet smør. Bag kyllingebrysterne i ovnen i 25 minutter.
Hæld væden fra kyllingen og tomaterne i en gryde, og tilsæt mascarpone eller cremefraiche, den sidste estragon og sennep, og smag til med krydderier. Tilsæt en smule vand, hvis saucen er for tyk.
Servér kyllingen med løg, tomater og saucen. Passer perfekt til sauterede kartofler og grønne grøntsager.
Tip: Du kan bruge soltørrede tomater i stedet for halvtørrede tomater.