Tilberedning
Pizzadej
Hæld vandet i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt salt, olie og de 2 slags mel (hold lidt hvedemel tilbage). Slå dejen godt sammen. Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. ½ time.
Stegt andebryst
Fjern eventuelle rester af fjer og rids skindet på andebrystet. Drys med salt og peber. Læg bryststykket med skindsiden nedad i en kold pande og skru op til kraftig varme. Steg i ca. 3 min., eller til fedtet er i gang med at smelte. Skru ned til jævn varme og steg i yderligere ca. 10 min. Vend andebrystet og steg kødsiden ved svag varme i ca. 10 min. Skær kødet i meget tynde skiver - lige inden serveringen.
Sæt en bageplade til opvarmning i ovnen. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Rul dejen ud til en firkantet plade (ca. 32 x 40 cm). Læg dejen på et stykke bagepapir. Fordel halvdelen af skyren sammen med figner, æbler og nødder på pizzadejen. Drys med salt og peber og træk bagepapiret over på den varme bageplade. Bag pizzaen midt i ovnen.
Sprød grønkål
Skær de grove stilke og ribber af grønkålsbladene. Skyl bladene grundigt, tør og hak grønkålen fint. Vend kålen med eddike, olie og salt.
Kom den marinerede grønkål på den nybagte pizza. Fordel andebrystet og resten af skyren. Pynt med æbletern og server straks.
Bagetid
Ca. 25 min. ved 225°.