Den Ultimative Eggs Florentine

25minutter Ingredienser til 4 personer

 

2 auberginer

100g Lurpak smør

1 rødløg, pillet og skåret i skiver

2 fed hvidløg, pillet og knust

1 tsk spidskommen

500g spinat

Saften fra 1 citron

 

Til de pocherede æg:

2 spsk hvidvinseddike

4 friske frilands æg

 

Til hollandaisesaucen:

300g Lurpak smør

4 store æggeblommer

2 dessertskeer hvidvinseddike

1 citron

 

Til servering:

Surdejs brød

Lurpak smør

Chili flager til at drysse over ægget

Den Ultimative Eggs Florentine

Tilberedning

Skær auberginerne i tynde, brede skiver og steg dem på en varm pande. Fjern fra panden og stil dem til side.

Tilsæt smør i en stor stegepande. Når smørret er smeltet, tilsæt rødløg, hvidløg og lad det stege i 5 minutter. Tilsæt spidskommen og steg i yderligere 1 minut.

Rør spinatblade i og fortsæt med at lade blandingen stege i 1 minut eller indtil bladene er bløde. Krydr med salt og peber og sæt til side.

For at lave pocherede æg, fyld en mellemstor gryde med vand og tilsæt et skvæt hvidvinseddike. Lad vandet simre og skru varmen så meget ned som muligt, men så det stadig simrer. Rør rundt i vandet med enden af en træske, så vandet kommer i bevægelse og slå ægget ud i vandet, så det kører rundt sammen med det cirkulerende vand. Lad ægget koge i 3-4 minutter og fjern herefter ægget fra vandet med en ske.

For at lave hollandaisesauce, fyld en mellemstor gryde med vand og lad det simre. Stil en glasskål, som passer i størrelse, ovenpå gryden, men uden at den rører vandet. Skru varmen så langt ned som muligt, men så vandet stadig simrer.

Smelt smørret i en separat skål og fjern når det er smeltet.

Tilsæt æggeblommerne i skålen over den varme gryde og pisk. Tilsæt eddike og citronsaft og fortsæt med at piske indtil massen bliver tykkere.

Hæld langsomt det smeltede smør i og fortsæt med at piske indtil saucen er tyk og jævn. Fjern blandingen fra varmen, men hold den varm. Du kan fx hælde den i en termoflaske, hvis ikke du bruger den med det samme.

Til servering, rist 4 stykker surdejsbrød i smør. Placer aubergine og spinatblanding ovenpå brødet og tilsæt herefter det pocherede æg. Hæld en smule hollandaisesauce ovenpå ægget og drys med chiliflager. Server.

Vis alle opskrifter