Citrontærte med marengs

2time(r) 30minutter Ingredienser til 8-10 personer

Bund

  • 225 g hvedemel
  • 2 spsk sukker
  • ½ tsk salt
  • 120 g koldt Lurpak® smør
  • 1 æggeblomme
  • 2 spsk koldt vand

Citroncreme

  • 2 spsk fintrevet citronskal (+ ekstra til pynt)
  • 2 dl friskpresset citronsaft (fra ca. 6 citroner)
  • ½ dl vand
  • 25 g majsstivelse
  • 175 g sukker
  • 3 æggeblommer
  • 25 g Lurpak® smør, i mindre stykker 

Marengs

  • 4 æggehvider
  • 225 g sukker
  • 2 tsk majsstivelse

Pynt

  • fintrevet citronskal
Citrontærte med marengs

Tilberedning

Bund

Bland mel, sukker og salt i en skål. Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet. Saml dejen hurtigt med æggeblomme og vand. Tryk dejen ud i en tærteform (ca. 5 cm høj og 22 cm i diameter). Prik huller i bunden med en gaffel og stil tærtebunden tildækket i fryseren i ca. ½ time. Forvarm imens ovnen til 180°C.

Kom et stykke bagepapir over tærtebunden og fyld den med tørrede bønner. Bag tærtebunden midt i ovnen i 20-25 minutter.

Citroncreme

Kom imens citronskal, citronsaft og vand i en gryde. Tilsæt majsstivelse og pisk til blandingen er jævn. Pisk sukker og æggeblommer i. Varm blandingen op over lav varme og under omrøring. Tilsæt smør og bring blandingen i kog under omrøring og rør til cremen tykner.

Tag tærtebunden ud, fjern bagepapir og bønner og bag bunden yderligere 5-7 min. - eller til den er gennembagt og gylden. Hæld citroncremen i den bagte tærtebund og afkøl citrontærten let.

Marengs

Pisk æggehviderne til bløde toppe i en skål. Tilsæt sukkeret lidt ad gangen under piskning. Tilsæt majsstivelse og pisk til sukkeret er opløst og marengsen skinnende - det tager ca. 5 min. Fordel marengsen på toppen af tærten. Bag citrontærten i ca. 15 minutter - eller til marengsen er gylden. Afkøl tærten, pynt med citronskal og server.

Vis alle opskrifter