- 200 g Lurpak® Smør
- 300 g sukker
- 2 æg
- 1 æggeblomme
- 120 g hvedemel
- 50 g kakaopulver
- 1/2 tsk bagepulver
- 1/2 tsk salt
- 150 g pekannødder, grofthakkede
- 150 g chokolade, grofthakket
Brownie
Ingredienser
Ingredienser til 8 personer
Tilberedning
- Forvarm ovnen til 170 °C.
- Smelt Lurpak® Smør og 100 g af sukkeret i en gryde ved svag varme.
- Pisk resten af sukkeret med æg og æggeblomme i en separat skål.
- Hæld langsomt den varme smørblanding i æggeblandingen, og rør til blandingen er jævn.
- Sigt mel, kakaopulver, bagepulver og salt ned i blandingen sammen med halvdelen af pekannødderne og chokoladen. Fold dejen med en dejskraber, til den lige netop samler sig.
- Kom bagepapir i en 22 x 22 cm kageform, og hæld dejen i. Glat overfladen med en dejskraber, og drys resten af chokoladen og pekannødderne over kagen.
- Bag i 25-30 minutter. Overfladen skal være blank og en smule krakeleret – og midten af kagen skal være blød og ikke helt gennembagt.
- Lad din brownie køle af i formen på en bagerist, inden du skærer den ud.
DIT NÆSTE BAGEEVENTYR

PANDEKAGER
En klassisk opskrift gjort ekstraordinær. Overgå alle forventninger og bag disse velsmagende pandekager.

Banankage
Den populære opskrift er her gjort til absolut verdensklasse med lidt Lurpak. Se opskriften og sæt dit præg på den.
HVAD ER EN BROWNIE?
En chokoladebrownie – eller bare en brownie – er en bagt chokoladekage. En traditionel brownie er sprød udenpå og blød i midten, men du kan også give den ekstra tid i ovnen for at opnå en mere fast version, hvis du ønsker det.
Du kan lave brownies med chokoladeknapper, nødder, vanilje m.m. Mange kommer også frosting eller glasur på toppen.
Kort sagt, en brownie er en himmerigsmundfuld, som du kan sammensætte, som du foretrækker.
NEMME HJEMMELAVEDE BROWNIES FRA BUNDEN
Vi giver dig en opskrift på de lækreste brownies – med den perfekte sprøde overflade og vidunderlige bløde konsistens.
I denne brownieopskrift bruger vi kakaopulver, chokoladestykker og pekannødder for at få en god balance mellem det bløde, det sprøde og det seje.
VARIATIONER AF BROWNIES
Du kan nemt tilpasse opskriften med dine yndlingsingredienser, så du får din helt egen brownieopskrift. Herunder får du nogle idéer til forskellige brownievariationer – den perfekte undskyldning for at bage mange brownies!
Brownie med peanutbutter – åh, så syndigt og åh, så lækkert. Peanutbutter løfter din brownie til nye, søde og bløde højder.
Brownie med is er en klassiker! En varm brownie serveret med en stor kugle vaniljeis er altid et hit. Du kan også tilsætte friske bær eller frugt, hvis du vil balancere det søde.
Brownies med nødder er næsten lige så populære som brownies uden nødder. Vi bruger pekannødder i denne brownieopskrift, men du kan bruge alle slags nødder. Nødder i din kage bryder den bløde og svampede chokoladebrownie, så den ikke bare forsvinder i munden. Prøv at blande større og mindre stykker nødder for at gøre spiseoplevelsen endnu mere interessant.
Brownies med chokoladeknapper: I denne brownieopskrift bruger vi chokoladestykker. Du kan også erstatte chokoladestykkerne med chokoladeknapper, hvis du ønsker en mere ensartet struktur.
Brownies med kakaopulver: Vi bruger kakaopulver i vores brownieopskrift. Du kan erstatte kakaopulver og chokolade med farin og vanilje, så hedder det en "blondie".
Du kan også ændre formen på din brownie. En traditionel brownie bliver lavet i en firkantet form, men du kan vælge en hvilken som helst bradepande eller kageform. Størrelsen skal bare være nogenlunde den samme som i denne opskrift, så er bagetiden den samme.
Du kan også lave brownie cupcakes. Hvis du vælger at gøre det, skal du være opmærksom på bagetiden.
Når du laver mindre kager – cupcakes eller andre mindre forme – skal bagetiden være kortere. Det er vigtigt, at du ikke giver dine små mesterværker for meget i ovnen.
Nogle foretrækker at lave brownies uden æg. Det kan sagtens lade sig gøre, og der er endda flere forskellige alternativer. For eksempel kan du erstatte hvert æg i opskriften med en halv moset banan eller 1/4 kop æblemos, yoghurt eller kærnemælk.
FROSTING OG PYNT TIL BROWNIE
En traditionel brownie har ikke noget på toppen. Den lækre kage kan sagtens stå alene, men hvis du kan lide pynt og vil gøre noget ekstra ud af din brownie, hvad så med at prøve en lækker frosting med vanilje, chokolade eller jordbær?
Du kan også pynte din brownie med frisk frugt og bær for at sætte lidt farve på den mørke kage og give smagsoplevelsen et frisk boost.
TIPS & TRICKS TIL BROWNIES
Vi har samlet de bedste fif til den perfekte brownie:
Dejen: Når du pisker smør og sukker sammen, skal du gøre det omhyggeligt. Sørg for at piske godt, så blandingen bliver let og luftig – senere vil du takke dig selv for at have brugt de ekstra minutter, når du kan tage en brownie ud af ovnen med den helt rigtige konsistens.
Det samme gælder æggene. Pisk æggene i en separat skål, og pisk dem godt i mindst et minut. Det giver mere luft i dejen, og det har betydning for det færdige resultat.
Smør: For at få den karakteristiske krakelerede overflade på din brownie skal du sikre dig, at smørret er smeltet og varmt, når du blander det med æg og sukker. Lurpak® Smør er et godt valg til brownies, hvis du vil have en lækker sprød overflade og en dejlig blød og svampet konsistens i midten.
Bagning – hvornår er en brownie færdig? Det er aldrig en god idé at bage en kage for meget, og det er særlig vigtigt, når du bager en brownie. I denne brownieopskrift skriver vi 25-30 minutter, men alle ovne varmer forskelligt, så din brownie er måske færdig efter 22 minutter. Det er svært at vide præcis, hvornår en brownie er færdig, men hold øje med den, og tjek midten med et grillspyd eller en gaffel. Der skal hænge lidt dej fast – så er du sikker på at få en lækker og svampet brownie.