Bananmuffins med pekannødder

25minutter Ingredienser til 15 personer
  • 200 g Lurpak®
  • 270 g hvedemel
  • 1/2 tsk. revet muskatnød
  • 1/2 tsk. stødt kanel
  • 2/3 tsk. bagepulver
  • En knivspids salt
  • 220 g sukker
  • 2 store æg
  • 70 g grofthakkede pekannødder og ekstra nødder til pynt
  • 330 ml mosede overmodne bananer (mos i hånden, eller brug en blender)

Pynt:

  • 15 hele pekannødder
  • Flødeostglasur (valgfrit, se separat opskrift)
  • Spiselige blomster efter årstiden (valgfrit, til pynt)
  • Bananchips (valgfrit, til pynt)
  • Kokosmel (valgfrit, til pynt)
Bananmuffins med pekannødder

Tilberedning

Forvarm ovnen til 180° C, og smør formene med rigeligt Lurpak® smør.

Sigt mel, krydderier, bagepulver og salt sammen.

Pisk Lurpak® og sukker sammen i en røremaskine, til blandingen er let og luftig. Start på lav hastighed, og øg hastigheden gradvist. Tilsæt æggene, og pisk ved mellemhøj hastighed i to minutter.

Tilsæt langsomt de tørre ingredienser, indtil dejen er tyk og glat, og vend nødderne og bananmosen i dejen. Fordel dejen i de smurte forme.

Drys kagerne med pekannødder, og bag dem på midterste rille i 15-20 minutter, eller indtil du kan prikke i dem med en kødnål, uden at der hænger dej ved nålen. Lad kagerne hvile i formene i ti minutter, før de vendes ud på en bagerist.

Smør en skefuld glasur på toppen af de afkølede kager (valgfrit), og pynt med spiselige blomster, kokosmel, pekannødder eller bananchips.

Vis alle opskrifter